Partnerskab

Interesseret i at være partner?

Som partner har du muligheden for at gøre en forskel, men hvad får du egentlig ud af at være partner i B75?

  • Ved at være en del af en visionær forening, der brænder for at gøre en forskel i lokalmiljøet, får virksomheden styrket sin CSR-profil.
  • Virksomhedens navn vil være synlig på reklameflader. Dette inkluderer tøj, bander, merchandise, sociale medier og via livestreaming.
  • Virksomheden vil få VIP-adgang til alle førsteholdskampe.
  • Virksomheden vil få udvidet sit netværk – både lokalt og regionalt.
  • Virksomheden vil kunne tage del i en række erhvervsarrangementer - heriblandt virksomhedsbesøg, foredrag og andre sociale begivenheder.

Business Club

Som virksomhed kan du melde dig ind i vores Business Club og derved:

  • Deltage i den eksklusive bordtennisliga ”B75 Guld Ligaen” og dyste mod andre medlemmer.
  • Møde klubbens elitetræner og elitespillere.
  • Tage del i firmaarrangementer (f.eks. julefrokosten).
  • Modtage B75’s nyhedsbreve.
  • Opnå muligheden for at få dine tilbud mailet rundt til alle i B75’s netværk.
  • Få invitationer til VIP-arrangementer i forbindelse med hjemmekampe.
  • Blive medlem af vores nye erhvervsnetværk.

Kommunalt samarbejde

Hos B75 går vi meget op i at arbejde tæt sammen med vores partnere. Vi skaber et samarbejde, hvor der bliver skræddersyet løsninger, der er gode for begge parter. Overordnet set har vi et stort fokus på bordtennisaktiviteter i lokalområdet, der både vil promovere Hjørring Kommune og bordtennissporten, men samtidigt også vil inspirere og skabe gode oplevelser for borgerne.

Vi har i over 10 år arbejdet sammen med skolerne i Hjørring Kommune, og siden 2018 har vi arrangeret Nordjyske Skolemesterskaber. Derudover har vi siden 2014 haft et tæt samarbejde med Halvorsminde Efterskole, som har en bordtennislinje. Her får eleverne tilbudt træning af professionelle trænere - både på efterskolen og i bordtennishallen ved Hirtshals Idrætscenter.

Vi vil gerne hele tiden udvikle os, og dette vil vi gøre gennem et større og stærkere samarbejde med skolerne og virksomhederne. Vi vil først og fremmest skabe relationerne gennem skoleturneringer, hvor virksomhederne og de unge får lov at mødes - virksomhederne kommer ud til skoleturneringer, og de unge kommer ud til virksomhederne og ser de forskellige erhvervsmuligheder i Hjørring Kommune.

Halvorsminde Efterskole

Halvorsminde Efterskole og B 75 Hirtshals har siden 2014 haft et tæt samarbejde, som vi er meget stolte af og glade for. Elever lige fra begyndere til ungdomslandsholdsspillere kan vælge bordtennislinjen og udvikle sig som bordtennisspillere. Der er træning flere gange ugentligt - både på Halvorsminde og i bordtennishallen i Hirtshals. Hver spiller får i samarbejde med træneren udviklet en Individuel UdviklingsPlan (IUP), som tager udgangspunkt i den enkelte spillers niveau, ambitioner og træningsindsats.

Fra sommeren 2020 har vi haft et samarbejde med Halvorsminde Efterskole om et damehold, som lige nu spiller i den bedste danske kvindeliga under navnet Green Halvor/B75.

Bordtennisklubben B75, Halvejen 4, DK-9850 Hirtshals
CVR: 34 01 92 74 |  T: +45 29 24 56 19 |  E: daniel.christensen@b75.dk

Bordtennisklubben B75
Halvejen 4
DK-9850 Hirtshals

CVR: 34019274
Tel: +45 29245619
Mail: daniel.christensen@b75.dk